FDF sælger lodsedler – INDTIL mandag den 8/10

FDF’s Landslotteri 2018

FDFs landslotteri er en årligt tilbagevendende begivenhed som giver kredsene, herunder FDF Gug,  mulighed for at tjene penge ved at sælge lodsedler.

Salgsperioden for lodsedlerne slutter på mandag den 8/10. Alle usolgte lodsedler skal returneres til FDF Gug, sammen med pengene for de solgte på mandag den 8/10.

Lodsedlerne bliver produceret af Forbundskontoret for FDF.

Formålet med landslotteriet er at give kredsene en mulighed for at tjene penge og samtidigt være synlige i deres lokalområde. Derfor vil motivet på lodsedlen også altid afspejle FDFs aktiviteter og ånd. Præmierne varierer fra år til år, men vil altid være noget det vurderes, at mange ville blive glade for.

I FDF Gug sælger vi lodsedler fra mandag den 10/9 og til mandag den 8/10. Det er for at gøre salgsperioden kompakt og overskuelig for både FDF, børn og forældre.

Lodsedlerne koster 20 kroner stykket, og FDF forventer at kredsenes fortjeneste vil ligge på et sted mellem 14 og 16 kroner per lod. Dette er et skøn, da fortjenesten varierer fra år til år afhængig af de faktiske omkostninger fra lotteriet, og de ressourcer man bruger på salget i kredsen. 

En af de aktiviteter, som vi særligt håber på at få penge til i år er en sommertur (2019) til Østrig for de største FDF’ere i Gug.

Formatet på lodsedlen er et skrabelod i A6-størrelse, der er samlet i blokke á 10 styk, så de er nemmere at holde styr på for både børn og voksne. Husk at aflevere alle lodsedler.

Det er også i år muligt at betale med Mobilepay på et særligt FDF Gug nummer.

Årets lodseddel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *